pool contentimage jpg
 
Seneste nyheder

Seneste nyhed

Læs artiklen om hvad det vil koste pendlere på dieselvirksomheden MAN på Tegholmen, hvis betalingsringen gennemføres. Tryk her.

Lettere i liften

Tid:   01-12-2011 09:15




Omkring 250 elevatormontører fik onsdag morgen den 30. november "nødstop i elevatoren". De gik til møde i Metal for at drøfte de internationale elevatorfirmaers brug af uorganiseret arbejdskraft fra østlandene.

Med et tryk på nødstopknappen ønskede montørerne fra de fire internationale elevatorfirmaer Thyssen-Krupp, Otis, Schindler og Kone at få en diskussion af firmaernes stadig større brug af uorganiserede og underbetalte montører fra østlandene.

I kælderen under Metal Hovedstaden var der denne morgen fyldt med folk i blåt arbejdstøj, snakken gik livligt og på gaden uden for var det småt med frie parkeringspladser.

De op mod 200 montører fra hovedstadsområdet havde følgeskab af montører i Jylland, som i Kolding, Silkeborg og Aalborg holdt deres egne morgenmøder.

- Vi har naturligvis forklaret kollegerne, at de skal se at komme tilbage i arbejde, sagde Bruno Hammarkvist, formand for Elevatormontørernes Brancheforening. Men folkene er oprørte over forholdene. Adskillige gange har de oplevet, at der er indlejede øst kolleger, som de ikke har kunnet få klarhed over hvad tjener.

Baggrund for mødet på tværs af firmaerne var, at tillidsfolkene i Otis for to uger siden blev klar over, at firmaet havde entreret med en lettisk underentreprenør om opsætning af elevatorer.

- Det fik kollegerne til at nedlægge arbejdet i to omgange, og det er den frustration over forholdene, der her til morgen har ført til de faglige møder, udtaler Bruno Hammarkvist. Han beklager, hvis mødet har afstedkommet, at nogle har siddet fast i en elevator.

- Det er naturligvis ikke vores hensigt. Men montørerne ser desværre ikke andre muligheder for at gøre opmærksom på den situation, arbejdsgivernes ansættelsespolitik har ført til: Løndumping og undergravning af den danske model, siger Bruno Hammarkvist.

Det er første gang i umindelige tider, at så mange elevatormontører har været samlet til morgenmøde på samme dag. Det tolker montørformanden som et udtryk for, at der er behov for at få gjort noget ved problemet.

Til Metal Hovedstaden udtaler brancheformand for Industri & Byg, Anders Laubjerg: - Industriens overenskomst indeholder et bilag 8 vedrørende brug af udenlandsk arbejdskraft. Af bilaget fremgår det som logik for perlehøns, at det er arbejdsgiverens pligt at fremskaffe "alle relevante baggrundsoplysninger hurtigst muligt". Så kan det ikke være rigtigt, at et firma som Schindler Elevator, efter flere møder over flere uger, ikke engang kan oplyse navnet på den slovakiske under-underleverandør, som faktisk opsætter elevatorer i Danmark for Schindler. Det kan heller ikke være rigtigt, at Dansk Industri som underskriver af bilag 8 reelt understøtter virksomheden i dennes uvidenhed om de faktiske forhold i jernindustrien. Derfor er denne sag nu på vej i Arbejdsretten, og jeg vil ikke udelukke, at CO-Industri gør organisationsansvar gældende over for DI, hvilket alle bør se på med stor alvor. Hele branchen er jo dybest set i gang med at ødelægge forholdene for sig selv.

Metal Hovedstadens blad
Fastholdelseskaravanen

        Fagmentorer

Læs mere om fagmentorer her.
 
Dansk Metal er fagforeningen for mennesker med mekanisk, teknisk, elektronisk eller informationsteknologisk forståelse