Billige a-kasser laver flest fejl
Tid:
05-07-2011 13:43
De seneste tal fra Personalestyrelsen afslører, at der er stor forskel på, hvor mange arbejdsløse, der kommer i klemme i landets a-kasser. Og det kan koste arbejdsløse mange tusinde kroner. Det skriver Avisen.dk.
For hver 1.000 arbejdsløse var der i 2009 ifølge myndighedernes afgørelser fejl i fem sager hos ASE, der blandt andet organiserer selvstændige. På andenpladsen kommer a-kassen i Det Faglige Hus, hvor der var fejl i fire ud af 1.000 sager.
Prisen er vígitgt våben
Til sammenligning havde to af de store a-kasser - hos FOA og 3F - henholdsvis 0,4 og 0,6 fejl ud af 1.000 sager, og Dansk Metal have 0,7 fejl ud af 1.000 sager. Gennemsnittet for alle a-kasser er 1,3.
Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, der er professor ved Aalborg Universitet, er ikke overrasket over tallene.
- Både ASE og Det Faglige Hus reklamerer med, at de er billige. Man kan så spørge, om behandlingen så ikke også er dårligere, siger han til Avisen.dk.
Både ASE og Det Faglige Hus udfordrer de traditionelle a-kasser under hovedorganisationerne LO og FTF. Og prisen er et meget vigtigt våben i kampen om medlemmerne.
- Det er oplagt, at der er en sammenhæng mellem pris og kvalitet, vurderer Henning Jørgensen.
Se hele listen her...