pool contentimage jpg
 
Seneste nyheder

Seneste nyhed

Læs artiklen om hvad det vil koste pendlere på dieselvirksomheden MAN på Tegholmen, hvis betalingsringen gennemføres. Tryk her.

Afdelingens seniorer bakker op om lærlingene

Tid:   23-11-2011 14:02




Metal Hovedstaden har startet samarbejde med Fastholdelseskaravanen, som er et projekt under undervisningsministeriet og TEC. Formålet er at få frivillige seniorer til at blive "fagmentorer" der via deres erfaring og arbejdsmarkedsviden, skal være med til at fastholde unge i erhvervsuddannelsen. I starten af 2012 starter vi et pilotprojekt op på grundforløbet for mekanikere på TECs afdelinger i Ballerup og Hvidovre.

Den 22. november afholdt vi et informationsmøde, hvor de første otte af afdelingens seniorer tilkendegav, at de var intersseret i at deltage. De vil nu få tilbudt et dagskursus i, hvad det vil sige at være frivillig "Fagmentor". Det er tanken, at de en fast ugedag, vil indgå som en ekstra ressource i værkstederne, ikke med undervisning, men som en rollemodel man kan gå til med små og store problemer.

Bliver projektet en succes er det tanken, at det skal bredes ud til vores øvrige uddannelsesområder. Vil du vide mere om projektet og måske også selv deltage, er du velkommen til at kontakte faglig sekretær Jan Hendriksen i Metal Hovedstaden på tlf.nr. 3363 2821.

Metal Hovedstadens blad
Fastholdelseskaravanen

        Fagmentorer

Læs mere om fagmentorer her.
 
Dansk Metal er fagforeningen for mennesker med mekanisk, teknisk, elektronisk eller informationsteknologisk forståelse