Krav til jobsøgning
Når du er ledig og tilmeldt jobcenteret, skal du være aktivt arbejdssøgende til fuldtidsarbejde. Du er derfor underlagt nogle relger på området.
Kravene til jobsøgning er bl.a., at du søger alt det arbejde du kan bestride, at din jobsøgning er seriøs og realistisk samt, at du søger arbejde på en måde som er almindelig inden for området.
Du skal søge på såvel opslåede og uopslåede stillinger.
Din transporttid med det offentlige kan være op til 4 timer pr. dag.
Du må ikke begrænse din jobsøgning til kun at søge arbejde inden for eget faglige område.
Du må ikke forbeholde din arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver eller for sæsonarbejde.