Hvis du bliver ledig
kan du ordne det hele hjemmefra
For at kunne modtage dagpenge skal du den første ledige dag tilmelde dig på jobcenteret. Det kan du gøre personligt eller ved at gå ind på www.jobnet.dk.
Samtidig skal du udfylde en ledighedserklæring. Det gør du digitalt ved at logge på Den digitale a-kasse.
Du kan logge på med pinkode, Nem-Id eller digital signatur. Hvis du ikke har en pinkode kan du bestille én her.
Når ledighedserklæringen er udfyldt digitalt, skal vi blot bruge din fyreseddel, som du kan vedhæfte eller sende til os. Du skal ikke længere sende lønsedler.
Du behøver ikke at møde personligt i A-kassen for at melde dig ledig, men hvis du har brug for hjælp i den forbindelse, er du naturligvis velkommen til at komme forbi.
HUSK ALTID AT MELDE DIG LEDIG FØRSTE LEDIGE DAG!
Se yderligere på www.danskmetal.dk
I Den digitale a-kasse eller på Dansk Metals hjemmeside kan du se hvornår der udbetales ydelser.
HUSK OGSÅ
- at bekræfte din jobsøgning hver 7. dag
- at komme til alle møder du bliver indkaldt til både i jobcenteret, A-kassen og hos anden aktør
- at søge arbejde fra første ledige dag - se mere under punktet krav til jobsøgning.
FODA dagpenge
Hvis du bliver arbejdsløs som nyudlært, går der 4 uger fra den dag, du er udlært, inden du kan få udbetalt dagpenge i din a-kasse. Men som lærling og medlem af Metal Ungdom optjener du ret til forbundsdagpenge (FODA) som under bestemte forudsætninger kan udbetales de første 4 uger, du er arbejdsløs.
Læs mere om FODA dagpenge på www.danskmetal.dk
| Dagpenge ved ledighed - 2. janaur 2012 |
|
| Højeste sats: |
|
| Pr. dag - fuldtid .......................................................... |
kr. 788,00 |
| Pr. uge (5 dage) - fuldtid ............................................. |
kr. 3.940,00 |
|
|
| Nyuddannede: |
|
| Pr. dage - fuldtid ........................................................ |
kr. 646,00 |
| Pr. uge (5 dage - fuldtid) ............................................. |
kr. 3.230,00 |